Automatik leksikon
Cirkulærføder – Vibration bowl
Skål der fremføder emner vha. vibrationer. Emnerne orienteres ligeledes under processen. Dette er en af de hyppigste fremfødningsprocesser, der anvendes i montageceller.
Linearføder
Anvendes ofte umiddelbart i forlængelse af en cirkulærføder. Anvendes til at lave bufferkapacitet for de fremførte emner.
Servomotor / Stepmotor
Motor hvor der gives feedback om motorens position. Enten ved hjælp af en encoder eller pulsgiver.
Anyfeeder / Unifeeder
Enhed der erstatter traditionelle cirkulærfødere. Emnerne rystes ud på en plade (evt. med UV-backlight) herved kan emnernes placering detekteres med et Visionkamera og derefter pickes med en robot. Såfremt emnerne ikke ligger korrekt, kan pladen flippe emnerne.
Flexibowl
Tilsvarende princip som en Anyfeeder. Dog rystes emnerne ud på en cirkulær skive, hvorved de kontinuert kan bringes forbi visionkameraet.
Visionkamera
Kamera der anvendes i forbindelse med robot eller til emne genkendelse. Kameraet kan ligeledes aflæse emnernes koordinat samt rotation.
Euromap 12/67
Standard der anvendes til kommunikation af i/o mellem støbemaskine samt robot.
Euromap 73 External safety
Standard der anvendes til kommunikation af i/o mellem Støbemaskine samt robot(udelukkende sikkerhedssignaler f.eks. ved kørsel med åben baglåge).
Kværn
Enhed (ofte placeret direkte ved støbemaskine) som kværner fejlemner mm. til granulat, som kan genanvendes til støbning.
Hot-runner
System der anvendes i støbeform, hvorved indløb kan undgås.
Kærnetræk, udstøder, kulisser
Udtryk der bruges vedr. opbygning af støbeform.
Traversrobot, Cartesian robot, X,Y,Z robot
Robottype der anvendes i plastindustrien, robotten er opbygget vha. 3-lineære akser. De mest gængse fabrikater er: Wittmann, WEMO.
Sprøjtestøbning
Fremstillingsproces til størstedelen af alle plastemner. Opvarmet plastgranulat snekkes ind i en form ved højt tryk. Når plasten er hærdet, åbnes formen og emnet kan udstødes. Afhængigt af emnestørrelsen udgør cyklustiden for processen ca. 40 sek. De mest gængse fabrikater af støbemaskiner er: Arburg, Engel, Demag og Krauss Maffei.
Periferiudstyr
Betegnelse for øvrigt procesudstyr der anvendes i forbindelse med standardkomponenter. F.eks. emnespecifikt udstyr der anvendes foruden selve robotten.
Ultralydssvejsning
Montageproces der anvendes ved sammenføjning af plasttyper. Ved hjælp af et svejsehorn bringes den ene plastpart i høje svingninger. De høje svingninger kombineret med sammenpresningskraft resulterer i, at materialet sammensvejses.
Collaborativ robot (Cobot)
Robottype der kan anvendes uden brug af afskærmning. Robotten kan derved anvendes direkte i samarbejde med operatørerne. De mest gængse fabrikater er: Universal Robots, Yaskawa Motoman, Omron (Techman).
Scararobot
Robot der er opbygget vha. 5-akser. Denne robottype er ekstremt hurtig samt meget præcis. Robottypen anvendes af disse årsager ofte i medicinal samt food industrien.
6-akset robot, friarmsrobot
Den mest gængse robottype i industrien. Robotten er som navnet antyder opbygget vha. 6 stk. uafhængige akser. Hver af de 6 akser roteret vha. en servomotor. De største fabrikater på verdensplan er følgende: Motoman / Yaskawa, Fanuc, KUKA samt ABB.
Palleteringsrobot
Robot der som regel er placeret sidst i produktionslinjen og placerer de færdige emner på paller.
Dispenseringsrobot
Robot til dispensering af forskellige medier. F.eks. Lim, smøremiddel, fuger mm.
Quick skift / griberskift EOT
Kobling der placeres mellem robottens yderste flange. Herved kan der nemt skiftes griber på robotten