Service og vedligehold
Vores anlæg skaber merværdi for vores kunder, og det er fundamentet for vores arbejde med automation service.
Driftssikkerhed er nøgleordet ved automatisering, og forebyggende vedligehold er en vigtig del af løsningen. Vi sikrer, at kunden er opmærksom på nødvendige rutinemæssige eftersyn samt udskiftning af eksempelvis back-up batterier og andre vitale komponenter, så produktionen forbliver stabil og driftssikker. Planlagt vedligehold er næsten altid billigere end et uplanlagt produktionsstop.
Vi ved, at et nedbrud på en automatiseringslinje kan have alvorlige konsekvenser. Derfor prioriterer vi altid hurtig indsats gennem vores automation service, hvor konstruktører og programmører sætter øvrige opgaver på pause ved produktionsstop for at sikre hurtig genetablering af driften.
Fjernsupport og online adgang
Stort set alle vores anlæg er forsynet med et Secomea online modul eller VPN-forbindelse, så vi altid kan tilgå anlægget via fjernsupport. Det betyder, at mange fejl kan lokaliseres og rettes, uden at nogen behøver køre ud — og det er ofte også givtigt ved mindre justeringer eller ændringer af programmer.
Reservedele - lynhurtig levering
Vi har nært samarbejde med flere samarbejdspartnere, hvor vi hurtigt kan få fremstillet aksler, laserskæring, CNC-bearbejdning mm. ligesom vi hurtigt kan få fat i elektriske dele, enten fra eget lager, eller fra direkte forbindelse til vores leverandørers nødlagre.